Matematik A STX eksamen 25. maj 2018 (Ti-Nspire) · Opgavesæt | Oversigt
Svar på opgave 1:
Man bruger standard-løsningsmetoden for en andengradsligning:
x = (−b + √D)/(2·a)
Her er: a = -2, b = 2 og c = 12. Diskriminanten, D = 22 - 4·(−2)·12 = 100 ⇒ √D = √100 = 10.
Man får:
x = (−2±10)/(2·(−2)) ⇔
x = −2 ∨ x = 3
Svar på opgave 2:
Skaleringsfaktoren er |AB|/|AD| = 10/5 = 2.
Man finder |BC| ved hjælp af Pythagoras læresætning for en retvinklet trekant.
|AC|2 + |BC|2 = |AB|2 ⇔
|BC|2 = |AB|2 - |AC|2 ⇒
|BC|2 = 102 - 82 ⇔
|BC|2 = 36 ⇔
|BC| = √36 = 6
|DE| = 0,5·|BC| = 0,5·6 = 3
Svar på opgave 3:
A er grafen for en eksponentiel funktion, hvor grundtallet ligger mellem 0 og 1 (en monotont aftagende funktion defineret for alle reelle tal, der har y = 0 som asymptote for x gående mod plus uendelig).
B er grafen for en eksponentiel funktion, grundtallet er større end 1 (en monotont voksende funktion defineret for alle reelle tal, der har y = 0 som asymptote for x gående mod minus uendelig).
C er grafen for en potensfunktion, hvor eksponenten ligger mellem 0 og 1 (en monotont voksende funktion defineret for alle positive reelle tal, og som har aftagende hældningskoefficient (uden vandret asymptote) for x gående mod uendelig).
Dvs. A svarer til g(x), B svarer til f(x) og C svarer til h(x).
Svar på opgave 4:
Modellen er:
f(x) = 70,4·(1-1,5%)x = 70,4·0,985x (0 ≤ x ≤ 25),
hvor f(x) mio. tons CO2, og x er antal år efter 1990.
Svar på opgave 5:
Man gør prøve:
Venstre side: f'(x) = (1/3)·exp(x/3) - 1
Højre side: (x + f(x))/3 = (x + exp(x/3) - x - 3)/3 = (1/3)·exp(x/3) - 1
Dvs. prøven stemmer, og dermed er f(x) en løsning til differentialligningen.
Svar på opgave 6:
Man bruger integration ved substitution.
Substitutionen er: y = ln(x) og dy = (1/x)·dx. Det giver:
∫(3·y2dy) = 3·(1/3)·y3 = y3 = (ln(x))3
Hertil skal lægges en arbitrær konstant kaldet K, og man får, at integralet er
(ln(x))3 + K
Svar på opgave 7:
Man opretter lister med data for afstand og lysintensitet:
afstand:={1.,1.5,2.,2.5,3.,3.5} ▸ {1.,1.5,2.,2.5,3.,3.5}
lysintensitet:={560,248,140,90,62,46} ▸ {560,248,140,90,62,46}
Man laver en potensregression på listerne:
PowerReg afstand,lysintensitet,1: CopyVar stat.RegEqn,f1: stat.results ▸
[["Titel","Potensregression"]
["RegEqn","a*x^b"]
["a",558.85]
["b",−1.99637]
["r²",0.999984]
["r",−0.999992]
["Resid","{...}"]
["ResidTrans","{...}"]]
Man ser at a = -1,996 og b = 558,9
Det bemærkes, at Ti-Nspire bruger a og b modsat opgaven.
Man skal finde det x, der gør at regressionsfunktionen giver 5. Regressionsfunktionen hedder f1(x) i Ti-Nspire. Man får:
solve(f1(x)=5,x) ▸ x=10.6176
Dvs. afstanden til lyskilden skal være 10,62 m før lysintensiteten kommer ned på 5 W/m2
Man bruger formlen for procent-procent vækst for f(x).
1.4−1.996 - 1 ▸ −0.4891
Dvs. lysintensiteten falder med 49 %, når man øger afstanden med 40 %.
Svar på opgave 8:
Linjen l har a som retningsvektor og tværvektoren til a som normalvektor. Tværvektoren til a er â = (5,2)
Et punkt på l kaldes Q = (x,y). PQ = (x-1,y-3).
Der gælder, at PQ·â = 0 ⇒
(x-1,y-3)·(5,2) = 0 ⇔ (x-1)·5 + (y-3)·2 = 0 ⇔ 5x-5 + 2y-6 = 0 ⇔ 5x + 2y = 11
Dvs. cirklens ligning er: (x-5)2 + (y-4)2 = 17
Man opretter vektorerne a og b i Ti-Nspire:
a:=[2,−5] ▸ [2,−5]
b:=[3,4] ▸ [3,4]
Projektionen af a på b er: (a•b)·b·|b|-2
Man får: dotP(a,b)*1.*b/(norm(b))2) ▸ [−1.68,−2.24]
Dvs. projektionen af a på b er (−1,68;−2,24)
Svar på opgave 9:
Man har først brug for at finde sidenlængden |AC|. Dette gøres ved hjælp af en cosinusrelation:
solve(cos(89.°)=((582+942-ac2)/(2*58*94)),ac)|ac>0 ▸ ac=109.59
Dernæst bruges en sinusrelation til at finde vinkel A:
solve(sin(89.°)/109.59°=sin(a*1.°)/94°,a)|0<a<90 ▸ a=59.050
Vinkel A er dermed lig med 59,05°
Arealet af ΔABC er: 0,5·(højde)·(grundlinje) = 0,5·(58·sin(59,05°))·(109.59) = 2725,6
Dvs. arealet af ΔABC er 2725,6
Man skal kende vinkel C. Den findes ved hjælp af reglen om, at summen af vinklerne i en trekant er 180°: ∠C = 180° - 89° - 59,05° = 31,95°. Desuden skal man bruge halvdelen af |BC|, som er 47. Dette er vist nedenfor:
Herefter bruger man en cosinusrelation til at finde medianen kaldet m:
solve(cos(31.95°)=(109.592+472-m2)/(2*109.59*47),m)|m>0 ▸ m=74.014
Dvs. længden af medianen fra hjørnet A til siden a er 74,01
Svar på opgave 10:
Tangenten til grafen for f i punktet P = (0,f(0)) kan skrives
y = f '(0)·(x - 0) + f(0).
Man opretter f i Ti-Nspire:
f(x):=(x2+5*x+500)*exp(−x/100) ▸ Udført
Man finder den afledede af f og kalder den fm:
fm(x):=derivative(f(x),x) ▸ Udført
Man bestemmer ligningen for tangenten gennem P:
y=fm(0)*(x-0)+f(0) ▸ y=500
Dvs. ligningen er y = 500
Man skal lave en fortegnsbestemmelse for f ':
solve(fm(x)=0,x) ▸ x=0 or x=195 (find nulpunkter for f ')
fm(−1.) ▸ −1.9797 (f ' er negativ og f dermed aftagende)
fm(1.) ▸ 1.9207 (f ' er positiv og f dermed voksende)
fm(200.) ▸ −1.3534 (f ' er negativ og f dermed aftagende)
Monotoniforhold: f er aftagende for x < 0, voksende for 0 < x < 195 og aftagende for x > 195
Nedenfor er grafen vist for x liggende mellem -100 og 1000:
Svar på opgave 11:
Man opretter c(x) i Ti-Nspire:
c(x):=(12500*x-2500*x2)/(150+7.8x)+90 ▸ Udført
Man opretter dernæst c' og kalder den cm:
cm(x):=derivative(c(x),x) ▸ Udført
Man finder nulpunkter for c':
solve(cm(x)=0,x) ▸ x=1.61955 or x=5.53479
Man finder værdierne af c(x) i yderpunkterne for definitionsmængden og ved nulpunkterne af c' (størsteværdien er et af stederne):
c(0) ▸ 90.
c(7) ▸ 89.9801
c(1.61955) ▸ 166.959 (største værdi)
c(5.53479) ▸ 89.9147
Det ses, at den største værdi af glukoseindholdet fås for x = 1,61955 og dermed er det tidspunkt, hvor glukoseindholdet i blodet er størst lig med 1,62 timer efter indtagelsen af måltidet.
Man løser ligningen c(x) = 130 mg/dl:
solve(c(x)=130,x) ▸ x=0.550532 or x=2.66589
Man undersøger monotoniforholdene mellem disse værdier, idet men ved, at c'(1,620) = 0:
cm(1) ▸ 41.094 (c vokser mellem x = 0,5505 og x = 1,620)
cm(2) ▸ −30.312 (c aftager mellem x = 1,620 og x = 2,666)
Dette viser, at koncetrationen af glukose i blodet er større end 130 mg/dl fra t = 0,55 timer til t = 2,67 timer efter indtagelsen af et måltid.
Længden af dette tidsrum er (2,666 - 0,5505) timer = 2,12 timer
Svar på opgave 12:
Man opretter f i Ti-Nspire:
f(x):=x3-6*x2+32 ▸ Udført
Man finder rumfanget ved hjælp af formlen for rumfanget af et legeme, der drejes om x-aksen:
integral(π*(f(x))2,x,0.,4) ▸ 4779.53
Dvs. rumfanget af omdrejningslegemet er 4779,5
Man integrerer f mellem x = 0 og x = 4:
m=integral(f(x),x,0.,4) ▸ m=64. (arealet af M er 64)
Man finder værdien af x for punktet, hvor f skærer y = 32:
solve(f(x)=32,x) ▸ x=0 or x=6
Man integrerer 32 - f(x) mellem x = 0 og x = 6:
n=integral(32-f(x),x,0.,6) ▸ n=108. (arealet af N er 108)
Dvs. forholdet mellem arealerne af M og N er 64/108 = 0,5926
Svar på opgave 13:
Nulhypotese: forkølelse er uafhængigt af kolde fødder
Man opretter et skema over observerede værdier som vist:
Man opretter en 2×2 matrix med de observerede værdier i Ti-Nspire:
obs:=[[13,77][5,85]] ▸ [[13,77][5,85]]
Man laver en Chi-i-anden uafhængighedstest på matricen:
χ²2way obs: stat.results ▸
[["Titel","χ²-uafhængighedstest"]
["χ²",3.95062]
["PVal",0.046854]
["df",1.]
["ExpMatrix","[...]"]
["CompMatrix","[...]"]]
Det ses at PVal = 0,047, som er mindre end 0,05 (5 %) og dermed forkastes nulhypotesen på et 5% signifikansniveau
Svar på opgave 14:
Man løser differentialligningen, hvor V(0) = 95 og D = 2800
deSolve(v'=(1/7700)*(2800-40*v) and v(0)=95,t,v) ▸ v=25*exp(−2*t/385)+70
Man opretter V(x) i Ti-Nspire:
v(t):=25*exp(−2*t/385)+70 ▸ Udført
Dvs. forskriften for V er 25·exp(−2·t/385) + 70
Man finder V(45):
v(45.) ▸ 89.7887
Dvs. personens vægt 45 dage efter slankekurens start er 89,8 kg
Man skal finde en forskrift for V med startbetingelsen V(0) = 100:
deSolve(v'=(1/7700)*(d-40*v) and v(0)=100,t,v) ▸ v=(100-d/40)*exp(−2*t/385)+d/40
Man opretter den nye forskrift i Ti-Nspire og kalder den V1:
v1(t):=(100-d/40)*exp(−2*t/385)+d/40 ▸ Udført
Man skal finde de D, der giver vægten 100 kg - 5kg = 95 kg:
solve(v1(90)=95.,d) ▸ d=3464.46
Dvs. det daglige energiindtag skal være 3464,5 kcal.
Svar på opgave 15:
Man opretter punkterne A-C som stedvektorer i Ti-Nspire:
a:=[0,3,3] ▸ [0,3,3]
b:=[1,4,0] ▸ [1,4,0]
c:=[6,0,3] ▸ [6,0,3]
Man opretter vektorerne AB og AC:
ab:=b-a ▸ [1,1,−3]
ac:=c-a ▸ [6,−3,0]
Man finder krydsproduktet af AB og AC:
crossP(ab,ac) ▸ [−9,−18,−9]
Dette krydsprodukt er en normalvektor til planen α. Man kalder normalvektoren til α for n og sætter den lig med 1/9 af AB×AC for at få pænere tal:
n:=(1/9)*crossP(ab,ac) ▸ [−1,−2,−1]
Man opretter punktet P med koordinaterne (x,y,z) som stedvektor:
p:=[x,y,z] ▸ [x,y,z]
Man opretter vektoren AP
ap:=p-a ▸ [x,y-3,z-3]
Hvis punktet P ligger i planen α, så skal der gælde, at skalarproduktet af AP og n er lig med 0. Dette sættes ind i Ti-Nspire:
dotP(n,ap)=0 ▸ −x-2*y-z+9=0
Dvs. ligningen for α er −x - 2·y - z + 9 = 0, der kan omskrives til x + 2·y + z = 9 som ønsket.
Retningsvektoren (r) for linjen l er (3k,1,k). Man opretter r i Ti-Nspire:
r:=[3*k,1,k] ▸ [3*k,1,k]
Denne vektor skal være vinkelret på planens normalvektor. Dvs. skalarproduktet af r og n skal være 0. Den fremkomne ligning løses med hensyn til k:
solve(dotP(n,r)=0,k) ▸ k=−1/2
Dvs. k skal være -1/2 for at linjen l ligger i planen α.