Svar på opgave 1: Kørekort
-
Prisen er (1899 + 1899 + 2199 + 600 + 16·350) kr. = 12.197 kr.
-
Hun sparer: ((12.197 - 10.999)/12.197)·100 % = 9,8 %
ved at vælge køreskole 2 frem for køreskole 1.
-
Hun skal betale: 10.999 kr. + 2·475 kr. = 11.949 kr.
for køreskole 2, hvis hun tager 2 lektioner ekstra ud over de 16.
-
Prisen for køreskole 2 er: (10.999 + (n - 16)·475) kr. = (475·n + 3399) kr.
hvor n er antal kørelektioner.
-
Prisen for Køreskole 1 er: (350·n + 6597) kr. Man finder det n, der gør de to køreskoler lige dyre:
350·n + 6597 = 475·n + 3399 ⇔
n = (6597 - 3399)/(475 - 350) ⇔
n = 25,6
Det vil sige, at Marie højst må tage 25 kørelektioner for at Køreskole 2 er billigst.
Svar på opgave 2: Bilsalg
-
Det gennemsnitlige antal solgte luksusbiler pr. år fra 2010 til 2015 er:
(111 + 158 + 116 + 125 + 148 + 136)/6 = 132,3 = 132
-
Mellemstore bilers procentdel af det samlede bilsalg:
2010: (32804/153902)·100 % = 21,3 %
2015: (44804/207552)·100 % = 21,6 %
Det vil sige, at hun har ret i sin påstand inden for en forskel på 0,3 % point.
-
Nedenstående kurve er lavet i Excel.
Det ses, at salget af mikrobiler stiger fra 2010 til 2013 for derefter at falde igen. Overordnet stiger salget fra 2010 til 2015.
-
Procentvis fald i salg:
Sportsvogne: ((230 - 143)/230)·100 % = 37,8 %
Store familiebiler: ((22.081 - 19.287)/22.081)·100 % = 12,7 %
MPV'er: ((16577 - 11.099)/16.577)·100 % = 33,0 %
Det vil sige, at salget af sportsvogne har det største procentvise fald.
-
Den gennemsnitlige årlige stigning i salget af biler fra 2010 til 2015 er (207.552 - 153.902)/6 = 8941,7.
Hvis denne stigning fortsætter indtil år 2020, så får man følgende salgstal:
207.552 + 5·8941,7 = 252.000
Svar på opgave 3: Nummerplader med palindromtal
-
Et eksempel på et 5-cifret palindromtal med 2 som første ciffer er 21012
-
Der er 10 muligheder:
73037, 73137, 73237, 73337, 73437, 73537, 73637, 73737, 73837 og 73937
-
Man skal vælge 3 cifre: Det første det andet og det tredje. Det fjerde og det femte følger af de to første.
For det første ciffer er der 9 muligheder, nemlig tallene fra 1 til 9. Cifferet 0 kan ikke vælges, da tallet i så fald kun vil være fire-cifret.
Det andet og tredje ciffer kan vælges mellem alle cifre fra 0 til 9. Det vil sige, at der er 10 muligheder for hver.
Dette giver i alt: 9·10·10 = 900 mulige femcifrede palindromtal.
-
Sandsynligheden for, at man tilfældigt ser en bil med et palindromtal på nummerpladen, er: antal femcifrede palindromtal (900) divideret med antal femcifrede tal.
I et femcifret tal kan det første vælges mellem 9 cifre og de fire andre mellem alle 10 cifre. Dette giver: 9·10·10·10·10 = 90.000 femcifrede tal.
Sandsynligheden for at møde en bil med et palindromtal er derfor 900/90.000 = 0,01, og sandsynligheden for at møde to i træk er: 0,01·0,01 = 0,0001 = 0,01 %
Svar på opgave 4: Figurfølger
-
Fígur 5 er tegnet nedenunder i Geogebra.
-
Det bemærkes, at for at komme fra en figur til den næste, skal man lægge 3, 5, 7, 9...firkanter til.
Figur |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
Antal kvadrater |
2 |
5 |
10 |
17 |
26 |
37 |
50 |
65 |
82 |
-
Figur 12 indeholder: 82 + 19 + 21 + 23 = 145 firkanter.
-
Nedenstående figur viser, hvordan man kan omarrangere firkanterne i en figur, så der dannes et stort og et lille kvadrat, som begge er indrammet med fed streg. Det store kvadrat indeholder n2 små kvadrater, hvor n er nummeret på figuren i figurfølgen.
Det vil sige, at figur n i figurfølgen indeholder: n2 + 1 små kvadrater.
-
Antallet af kvadrater i figur 100 er 100·(100 + 1) = 100·101 = 10.100
-
Man skal løse ligningen:
n·(n + 1) = 1122 ⇔
n2 + n - 1122 = 0 ⇔
n = -½ ± ½·√[4489] ⇔
n = -34 (ugyldig) ∨ n = 33
Det vil sige, at nummeret for figuren er 33